Skriv om din oplevelse

Dato: 2014-09-24

Af: Birgit Due

Emne: Samme fejl på kortet efter 4 år

Jeg har 22/9 2014 forsøgt at gå fortællerruten med start ved museet. Det lykkedes ikke p.gr. a. manglende afmærkning. De andre ruter manglede også afmærkning. Desuden kunne man ikke ringe og høre historierne - mobilen duttede bare 3 gange og derefter var den "død". Prøvede også det nummer, der er på billedet på folderen, det virkede heller ikke.
Ærgerligt for det er en flot natur og spændende område.

Dato: 2010-09-19

Af: K.M. Rasmussen

Emne: fejl på rutekort

Jeg har været ude på ruten lørdag 18/9, og vil gøre opmærksom på et par ting: Den røde streg, der er markeret fra 1 til 2, ligger ikke på venstre side af Turbinesøen, men på højre. Altså du skal have søen på din venstre hånd! Og derfor fremgår det heller ikke tydeligt fra post 1, at man skal krydse vejen og finde næste post her.
Post 4 kunne vi heller ikke finde , men talte med folk fra Randbøl-museet, og da de hørte, der var tale om Kong Rans høj, vidste de, at man skulle ind på kirkegården for at finde den! Det kan være lidt svært at se på kortet. I hvert fald, når man ikke er stedkendt.
Pælen, der viser man skal dreje til højre ved Gøddingehusevej, er heller ikke nem at få øje på.
Jeg er glad for at jeg fik prøvegået turen da jeg senere skal have 43 elever fra 1.kl. med ud på turen. Vi korter den nok en smule af, men vil derefter opfordre forældrene, at tage på tur med familien.
Jeg synes, det er en dejlig tur med en pragtfuld natur!
Jeg glæder mig til at skulle gå den igen.
Venlig hilsen
K.M.Rasmussen

<< 3 | 4 | 5 | 6 | 7

Ny kommentar